Patagonia,
Trek.

Sådan ser dagen ud

Første dag går med vej og forberedelse. Bussen fra Punta Arenas bruger omkring tre timer på den åbne pampa, så find en vinduesplads og hold øje med grøftekanten. Guanacoer står ofte i flok helt tæt på asfalten, og med lidt held dukker en ñandú op. Eftermiddagen i Puerto Natales er løs indtil kl. 15, hvor Erratic Rock holder sit daglige oplæg for alle, der skal ud at vandre. Det er gratis, og det handler om stiforhold, vand undervejs og hvordan reservationerne til hytter og teltpladser faktisk fungerer i praksis. Bagefter kan du leje eller supplere det udstyr, du mangler, i butikkerne omkring. Dagen slutter langsomt med en tur langs Costanera, mens lyset går ned over Seno Última Esperanza, og en sidste blød seng på Hotel Costaustralis. I morgen er det bus til Pudeto og katamaran til Paine Grande, så i aften handler om at pakke og sove.

Praktiske råd

• Klæd dig i lag til busturen. Vejret på pampaen skifter hurtigt, og bussen kan være varm selv på en kold morgen.
• Du behøver ikke reservere til oplægget hos Erratic Rock, men kom et kvarter før, for der bliver fyldt op.
• Gå ud på Costanera omkring kl. 18.30 til 19, når vinden lægger sig og fjorden bliver spejlblank.
• Frysetørret mad og gasdåser er billigere her end inde i parken, så køb turmaden i byen.
• Bed receptionen om at opbevare en taske med bytøj, mens du er på ruten. Det gør de fleste hoteller i byen gratis, og du slipper for at bære det med.

Fra sted til sted

Alt ligger i gåafstand, når du først er af bussen. Der er fire minutters gang fra Erratic Rock ned til Costanera og et kvarters tid videre til hotellet. Ingen taxa, ingen bybus, bare fornuftige sko. Solen går sent ned på denne årstid, så du behøver ikke skynde dig hjem.

Lokalt at vide

Puerto Natales kører efter vandrernes rytme. Udstyrsbutikker og en del spisesteder lægger deres åbningstider efter bustiderne til parken og efter oplægget kl. 15. Kort bliver taget de fleste steder, men små kiosker og enkelte udlejere vil helst have chilenske pesos, så hav kontanter på dig. I den nordlige ende af Costanera står monumentet over milodonen, et lille forvarsel om Cueva del Milodón, som du kommer forbi på vej ud af regionen på dag 7.

Sådan ser dagen ud

Dagen begynder tidligt med bussen ind i parken. Fra Puerto Natales tager det omkring to timer til Pudeto, og et sted efter porten ved Laguna Amarga dukker Paine-massivet op over sletten. Ved Pudeto sejler katamaranen over Lago Pehoé på en lille halv time og sætter dig af ved Paine Grande, den vestlige ende af W-ruten. Derfra går de sidste elleve kilometer nordpå langs Lago Grey, mest i åbent terræn uden læ. Belønningen er Mirador Lago Grey, hvor isbjerge kælvet fra gletsjeren driver rundt og strander på den mørke bred. Natten er på Refugio Grey højt over gletsjerens østside, og der er kun få meter fra sengen til udsigten.

Praktiske råd

Køb katamaranbilletten på forhånd, især i højsæsonen, hvor afgangene bliver fyldt. Reservationen til hytten skal kunne vises både ved parkindgangen og ved ankomsten, så hav den på telefonen og på papir. Vinden er dagens største faktor. Find vindtæt yderlag, hue og handsker frem, også selvom morgenen er stille, og spænd hagestroppen. Fyld vand på ved Paine Grande i stedet for at lede undervejs, og hold godt fast i telefon og kamera oppe på ryggen, hvor stødene kommer sidelæns.

Fra sted til sted

Bus fra Puerto Natales til Pudeto, cirka to timer. Katamaran fra Pudeto til Paine Grande, cirka en halv time. Resten er dine egne ben. Turen fra Paine Grande til Refugio Grey er omkring elleve kilometer og tager de fleste tre til fire timer med oppakning, med Mirador Lago Grey undervejs som naturligt stop. Der er hverken vej eller transport i denne del af parken, så tidsplanen holder eller falder med dit tempo.

Lokalt at vide

Grey er en udløber af Campo de Hielo Sur, den sydlige patagoniske indlandsis, som er en af de største sammenhængende ismasser uden for polerne. Hytterne i den vestlige del drives af Vertice, mens dem i øst hører til Las Torres, og de har hver deres bookingsystem. Mobildækning findes stort set ikke i parken, så sig til derhjemme, at du er væk et par dage. Åben ild og fri camping er forbudt overalt i Torres del Paine efter de store brande, og reglen bliver håndhævet.

Sådan ser dagen ud

Dagen starter stejlt. Stien nord fra Refugio Grey klatrer op langs isen og krydser hængebroer over kløfterne, og fra Mirador Grey ser du gletsjeren i hele sin længde ind mod indlandsisen. Det er også her, den længere O-rute fortsætter mod Paso John Gardner, mens du vender om. Tilbage ved hytten er der tid til en tidlig frokost, og hvis vinden tillader det, kan du komme ud blandt isbjergene i båd eller kajak. Eftermiddagen er de samme elleve kilometer tilbage til Paine Grande, denne gang med vinden i ansigtet på den åbne højderyg.

Praktiske råd

• Gå tidligt. Vinden er næsten altid mildest før middag, og broerne er mere behagelige uden kastevinde.
• Hængebroerne må kun betrædes af én ad gangen, så regn med lidt kø, hvis der er mange på stien.
• Båd- og kajakture bliver aflyst i hårdt vejr. Book dem gerne, men byg ikke dagen op om dem.
• Solen på is og vand brænder mere, end temperaturen antyder. Solcreme og solbriller, også i gråvejr.
• Efterlad den tunge sæk på hytten om morgenen og gå op med vand, en vindjakke og lidt at spise.

Fra sted til sted

Alt foregår til fods. Der er omkring en times stigning fra Refugio Grey op til Mirador Grey og broerne, og lidt hurtigere ned igen. Tilbageturen til Refugio Paine Grande er de elleve kilometer, du kom ad, og tager typisk tre til fire timer. Stavene er værd at have fremme på den sidste, åbne del, hvor der ikke er noget at holde fast i.

Lokalt at vide

Gletsjeren har trukket sig mærkbart tilbage de seneste årtier, og den brede isbro, der engang delte fronten i to, er brudt sammen. Personalet på hytten kan pege på, hvor kanten stod for få år siden. Vandet i bækkene kan drikkes uden filter de fleste steder i parken, men spørg på hytten, hvilke der er gode lige nu. Og pak alt affald ud igen, også appelsinskræller. Det er en fast regel på ruten, ikke en henstilling.

Sådan ser dagen ud

Valle del Francés er den grønne midterste arm af W-ruten og for mange den bedste dag på hele turen. Fra Campamento Italiano ved dalmundingen klatrer stien op langs elven, og allerede ved Mirador Francés kan du sætte dig og vente på, at et stykke is river sig løs fra hængegletsjeren på den anden side af kløften. Lyden når frem et par sekunder efter. Længere oppe åbner dalen sig ved Mirador Británico i en næsten lukket ring af Cuernos-tinder og Cerro Paine Grande. Derfra går det ned igen og østpå langs Lago Nordenskjöld til Refugio Los Cuernos, hvor der er varmt vand i bruseren og mad, du ikke selv skal lave.

Praktiske råd

Læg den tunge sæk fra dig ved Campamento Italiano, som er en gratis CONAF-lejr, og tag kun vand, skaljakke og mad med op i dalen. Vejret heroppe skifter på et kvarter, så regn med både sol og hagl på samme tur. Start opstigningen tidligt, for rangerne lukker af og til dalen ved kraftig vind eller sne, og den beslutning bliver truffet om formiddagen. Dagen bliver lang, omkring elleve timer med pauser, så spis mere undervejs, end du tror du skal.

Fra sted til sted

Alt til fods. Fra Italiano til Mirador Francés er der cirka halvanden time op, og videre til Británico endnu halvanden. Nedturen går væsentligt hurtigere. Fra Italiano til Los Cuernos er der omkring fem og en halv kilometer langs søen, en times tid eller lidt mere, med et par stenede passager, hvor stien går tæt på vandet.

Lokalt at vide

Cuernos del Paine har deres form fra to slags sten. Den lyse granit nedenunder er trængt op i en gammel lagdelt havbund, og de mørke toppe er resterne af det oprindelige dæklag. Navnene i dalen stammer fra de europæiske bjergekspeditioner, der kom hertil i 1900-tallet, og de er blevet hængende på både udsigtspunkter og tinder. Guanacoerne holder sig mest på steppen mod øst, men på denne strækning ser du ofte caracaraer og måske en condor, der udnytter opvinden langs væggen.

Sådan ser dagen ud

En roligere dag langs vandet. Stien følger Lago Nordenskjöld, hvis mælkede turkise farve kommer fra gletsjermel i vandet, og Cuernos rejser sig lige op fra den modsatte bred. Ved middagstid når du Hotel Las Torres i den østlige ende, hvor der er rigtig restaurant, en stol med ryglæn og mulighed for at fylde både dunk og mave. Derefter drejer ruten op i Ascencio-dalen til Refugio Chileno. At sove højt i dalen i stedet for nede ved hotellet gør morgendagen næsten to timer kortere, og du er oppe ved tårnene før dagsturisterne.

Praktiske råd

• Book Chileno i god tid. Den er lille, den ligger perfekt til tårnene, og den bliver udsolgt først af alle hytterne på ruten.
• Der er hverken meget skygge eller meget læ langs søen. Hue, solcreme og en vindjakke, du kan tage af og på.
• Tag en varm frokost på Las Torres i stedet for endnu en pose nødder. Det er dagens eneste rigtige måltid undervejs.
• Fyld vand op før stigningen. Der er bække i Ascencio-dalen, men det sidste stykke op er tørt.
• Pak det, du skal bruge kl. 4 i morgen tidlig, allerede i aften, så du ikke roder i mørket blandt sovende folk.

Fra sted til sted

Til fods hele vejen. Fra Los Cuernos til Las Torres er der omkring tolv kilometer langs søen, fire til fem timer i roligt tempo. Fra hotellet op til Refugio Chileno er der cirka halvanden til to timer med en jævn stigning gennem dalmundingen. Der kører shuttlebus mellem Laguna Amarga-porten og Hotel Las Torres, men den hjælper ikke på denne strækning.

Lokalt at vide

Søen er opkaldt efter Otto Nordenskjöld, den svenske geolog og polarforsker, og navnet skrives med ö også på skiltene i parken. Hele den østlige del drives sammen med Las Torres, som er vokset ud af en gammel estancia. Fåreavl var erhvervet her, før parken blev oprettet i 1959, og du kan stadig se gamle indhegninger ude på steppen. Hytterne serverer aftensmad på faste tidspunkter og som regel tidligt, så vær der, når der bliver kaldt.

Sådan ser dagen ud

Det er den morgen, hele ruten peger frem mod. Du står op i mørke, tænder pandelampen og går op gennem moræne og et sidste stenfelt, der sætter alle ned i tempo. Oppe ved lagunen venter du på, at solen rammer Torre Sur, Central og Norte og farver granitten dybrød i nogle få minutter. Bagefter er der den lange nedtur, først til Chileno og videre ned til Hotel Las Torres, hvor vandringen slutter med et varmt bad og udsigt til de tårne, du nu har stået under.

Praktiske råd

Pandelampe med friske batterier er ikke til forhandling, og tag gerne en ekstra. Det er koldest lige før daggry, så pak dunjakke, hue og handsker øverst i sækken og skift til noget tørt, så snart du er oppe. Farven på tårnene varer sjældent mere end tyve minutter, så vær fremme før solopgang i stedet for præcis til. Der er hverken mad eller vand ved lagunen, så tag morgenmaden med op og spis den deroppe. Hold øje med tiden på nedturen, og hav stavene fremme. De gør en større forskel her end noget andet sted på ruten.

Fra sted til sted

Fra Refugio Chileno op til Mirador Las Torres er der omkring to timer, hvor det sidste stykke er stejlt stenfelt uden rigtig sti. Ned igen tager halvanden til to timer til Chileno, og derfra endnu halvanden til to timer ned til Hotel Las Torres. Fra hotellet kører der shuttlebus ud til Laguna Amarga-porten, hvor busserne mod Puerto Natales holder.

Lokalt at vide

Tårnene er granitkerner, som isen har skrællet de bløde lag af, og det er derfor, de står så nøgne. Stien op er den mest brugte i hele parken, fordi den også kan gås som dagstur nedefra, så du møder folk på vej op, mens du selv går ned. Sig hej, det er kutyme her. Og hvis vejret lukker helt til, er der ingen skam i at blive under dynen. Vinden på det sidste stykke kan gøre stenfeltet farligt, og rangerne lukker af og til stien om morgenen.

Sådan ser dagen ud

En langsom udtur. Vejen ud gennem Laguna Amarga-porten går over steppen, hvor guanacoerne står i flok og en condor ofte kredser over åsene. Undervejs mod Puerto Natales ligger Cueva del Milodón, en enorm hule i en gammel kystklint, hvor der i 1895 blev fundet velbevaret hud fra et kæmpedovendyr. Derefter er der frokost på Costanera med fjorden foran dig og centolla på bordet, inden bussen kører sydpå til Punta Arenas og videre til flyet.

Praktiske råd

• Bestil bussen til Punta Arenas dagen før. Eftermiddagsafgangene fyldes, når alle kommer ud af parken samtidig.
• Læg mindst tre til fire timers luft mellem ankomsten i Punta Arenas og et fly fra PUQ. Vejen kan lukke i hårdt vejr.
• Der er entré til Cueva del Milodón, og kortbetaling ved indgangen er ikke altid til at regne med. Hav pesos i lommen.
• Centolla koster mere end resten af menuen, og den er det værd. Spørg efter dagens fangst i stedet for at bestille blindt fra kortet.
• Hent din opbevarede taske på hotellet, før du går til frokost, ikke bagefter.

Fra sted til sted

Fra parken til Cueva del Milodón er der omkring halvanden time i bil eller bus. Videre til Puerto Natales er der kun cirka 25 kilometer, altså en lille halv time. Hulen ligger ikke på en fast rutebilslinje, så det kræver enten en transfer, en lejebil eller en plads på en organiseret tur ud af parken. Fra Puerto Natales til Punta Arenas er der cirka tre timer ad Ruta 9.

Lokalt at vide

Milodonen er ikke bare en lokal historie. Hud og knogler fra hulen endte på museer i Europa, og Bruce Chatwin lader sin bog In Patagonia begynde med netop sådan en stump hud. Centolla fiskes i Magellanstrædet og har faste fredningsperioder, så udbuddet svinger hen over året. Folk i Puerto Natales er venlige og ikke specielt formelle, og et gracias rækker langt, også når resten af sætningen bliver på engelsk.