Lisbon, Portugal
miradouros, pastéis, fado, azulejos
Belém, Lisbon
Belém ligger vestligt langs Tejo og er bygget til at imponere. Du starter med varme æggetærter, går derfra ind i Jerónimos-klostrets kalkstensgange og bruger eftermiddagen nede ved vandet mellem Padrão dos Descobrimentos og Belémtårnet. Afstandene er korte, og det meste ligger på række langs floden, så det er en dag uden meget stigning. Til aften skifter du kvarter og ender oppe på taget i LX Factory, hvor Ponte 25 de Abril fylder hele den ene side og Cristo Rei står lige overfor på den anden bred.
Både klostret og tårnet sælger tidsbestemte billetter, og de bliver revet væk i juli, så køb dem aftenen før. Kirken ved siden af klostret har egen indgang og er gratis, og der ligger Vasco da Gama. Solen står lige ind over floden fra middag og der er næsten ingen skygge på promenaden, så vand og en hat gør en forskel. Om aftenen på tagterrassen blæser det, tag et lag med. Husk at brød, oliven og pålæg, der stilles på bordet på portugisiske restauranter (couvert), koster penge, og du må gerne sige nej tak.
Fra centrum kører sporvogn 15E fra Praça da Figueira til Belém på cirka 25 minutter, og toget fra Cais do Sodré stopper endnu tættere på. Inde i kvarteret går du. Fra klostret til monumentet er der fem minutter gennem parken og under vejen ad gangtunnelen, og videre til tårnet cirka ti minutter langs vandet. Til LX Factory om aftenen er det nemmest med en taxa eller sporvogn 15E tilbage mod Alcântara, hvor du står af ved broen.
En pastel de nata bestilles varm, og kanel og flormelis står på bordet til at drysse selv. Kaffe hedder um café og er en espresso, mens en meia de leite er den store med mælk. Portugiserne spiser sent, frokost fra kl. 13 og aftensmad fra kl. 20, så et tomt lokale kl. 18.30 siger intet om stedet. Drikkepenge er beskedne, man runder op eller lægger nogle få euro.
Pastéis de Belém
Bageri og kagesalon i Belém, der har lavet den samme æggetærte siden 1837. Kagen hedder pastel de Belém og er ikke helt den samme som byens øvrige pastéis de nata.
Jerónimos Monastery
Et stort kloster i Belém fra 1500-tallet med en kirke og en toetages klostergang i lys kalksten, hugget i den portugisiske stil, der kaldes manuelinsk.
Nunes Real Marisqueira
En marisqueira, altså en portugisisk skaldyrsrestaurant, i en sidegade i Belém. Fisk og skaldyr vejes ved disken og bliver enten grillet eller kogt i gryde.
Padrão dos Descobrimentos
Et 52 meter højt monument i sten ved Tejo, formet som en skibsstævn med en række søfarere, kartografer og konger opmarcheret ned ad begge sider.
Belém Tower
Et lille fæstningstårn fra 1500-tallet ude i Tejos vandkant, bygget til at bevogte indsejlingen til Lissabon.
Rio Maravilha (LX Factory)
Tagrestaurant og bar øverst i LX Factory, det gamle industriområde under Ponte 25 de Abril. Terrassen vender ud mod floden og Cristo Rei på den anden bred.
Alfama, Lisbon
Alfama er den del af Lissabon, der overlevede jordskælvet i 1755, og derfor er gadenettet stadig middelalderligt og fuldstændig ulogisk. Du begynder roligt med morgenmad nede ved katedralen, går op til São Jorge-borgen mens murene endnu er tomme, og spiser frokost i en tasca med et dusin borde. Eftermiddagen går med to udsigtsterrasser, der ligger hundrede meter fra hinanden og alligevel viser hver sin by. Om aftenen bliver du i kvarteret til fado.
Sko med greb er det vigtigste. Brostenene, calçada portuguesa, er polerede af slid og bliver glatte, både i regn og i tørt vejr. Borgen bør købes online, og fadoaftenen skal reserveres, de små steder har to seatings og fyldes op. Tag kontanter med til frokosten, de mindste tascaer tager sjældent kort. Der er meget lidt skygge oppe ved borgen midt på dagen, og der er langt mellem drikkevandsposterne, så fyld flasken inden opstigningen.
Alt på dagens plan ligger inden for en kilometer, men kvarteret er lodret. Fra Pois Café til borgen er der ti minutters opstigning ad Rua Augusto Rosa. Vil du spare benene, kører sporvogn 12E en lille rundtur op gennem Alfama, og linje 737 fra Praça da Figueira går helt op til borgporten. Fra Portas do Sol og Santa Luzia fører trapper direkte ned i kvarteret, og det er den vej, du bør gå, selv om du farer vild. Om aftenen er en taxa ned igen billig, opgangen er værre end nedgangen.
Når fadosangeren begynder, tier hele lokalet, også tjenerne. Man taler ikke, filmer ikke og går ikke på toilettet midt i en sang, men klapper bagefter. Alfama er stadig et beboelseskvarter med folk, der skal op om morgenen, så stemmerne dæmpes efter kl. 22 i gyderne. Kommer du i juni, holder kvarteret gadefest for Santo António med grillede sardiner og guirlander over gaderne.
Pois Café
Uformel café i Alfama tæt på katedralen Sé, indrettet med sofaer, langborde og en reol med bøger, gæsterne må læse i.
São Jorge Castle
Borganlæg på Lissabons højeste kulle med mure, man kan gå på, en have med påfugle og udsigt over hele den nedre by og floden.
Ti-Natércia
En meget lille familietasca i Alfama, hvor værtinden selv styrer både køkkenet og gæsterne. Portugisisk hverdagsmad, hjemmelavet og i rigelige portioner.
Miradouro das Portas do Sol
Udsigtsterrasse ved Largo das Portas do Sol i Alfama med kig ned over kvarterets tage, Panteonet og floden bagved.
Miradouro de Santa Luzia
Lille terrasse med bougainvillea over en pergola, flisebeklædte mure og udsigt hen over Alfama mod floden. Den ligger klods op ad kirken Santa Luzia.
Fado dinner in Alfama
Aften med levende fado i en lille flisebeklædt spisestue i Alfama, hvor sangeren står midt i lokalet med en guitarra portuguesa og en klassisk guitar bag sig.
Chiado, Lisbon
Dette er den mest bymæssige af dine fire dage. Chiado er brede fortove, boghandlere og caféer fra begyndelsen af 1900-tallet, og fem minutter derfra begynder Bairro Altos smalle gader med graffiti og barer, der først vågner efter mørkets frembrud. Du kører en tur med sporvogn 28, ser den tagløse klosterruin på Largo do Carmo, spiser frokost i markedshallen nede ved floden og ender med solnedgang over dalen mod borgen, inden aftensmaden i Chiado.
Køb et Navegante-kort ved en metroautomat den første dag. Kortet koster et lille engangsbeløb, og derefter er hver tur på sporvogn, metro og kabelbane billigere end kontant betaling hos føreren. Bordet om aftenen skal reserveres, Chiado er fuldt booket i weekenden. Sporvogn 28 er også pickpockets arbejdsplads, så tasken foran dig, ikke på ryggen. Og en lille sparetip: drikker du kaffen stående ved marmordisken i stedet for ved terrassebordet, betaler du ofte under det halve.
Det meste går du. Fra Chiado ned til Time Out Market ved Cais do Sodré tager ti minutter nedad, og tilbage op igen kan du tage Ascensor da Bica, den lille kabelbane, der klatrer op gennem en boliggade. Op til udsigten ved São Pedro de Alcântara kører Ascensor da Glória fra Restauradores, hvis du ikke vil gå bakken. Santa Justa-elevatoren har en gangbro, der ender ved klosterruinen, og kommer du oppefra, slipper du for den lange kø nede i Baixa.
En bica er en espresso og det, folk mener, når de siger kaffe. Fernando Pessoa sad på caféerne her og skrev under flere forskellige navne, og hans bronzefigur på fortovet er byens mest fotograferede stol. Bairro Alto har boet med barlarm i årtier, og der gælder faste regler for, hvornår musikken skal ned, så festen flytter ud på gaden med plastikkrus i hånden.
A Brasileira
Café på Rua Garrett i Chiado fra 1905 med spejle, mørkt træ og malerier på væggene, og en fortovsterrasse med en bronzestatue af Fernando Pessoa.
Tram 28 ride
Den gule sporvognslinje 28, der kører fra Martim Moniz til Campo de Ourique gennem Graça, Alfama, Baixa, Chiado og Estrela på små vogne med trægulv og messinghåndtag.
Convento do Carmo
Ruinen af en gotisk klosterkirke i Chiado. Taget faldt ned ved jordskælvet i 1755, og buerne står i dag åbne mod himlen over et arkæologisk museum.
Time Out Market
Stor madhal ved Cais do Sodré med boder fra en række af Lissabons kokke og restauranter samlet omkring lange fællesborde.
Miradouro de São Pedro de Alcântara
Anlagt udsigtshave i to niveauer for enden af Rua de São Pedro de Alcântara med kig hen over Baixa til São Jorge-borgen på den modsatte bakke.
Bairro do Avillez
Restaurant på Rua Nova da Trindade i Chiado med flere afdelinger under samme tag, fra en ligefrem taberna med barplads til en roligere spisesal.
Sintra
Sintra ligger 40 minutter nord for Lissabon på en skovklædt bakkeryg, hvor kongefamilien og det velhavende borgerskab byggede deres sommerhuse, fordi der er køligere end i byen. Du tager et tidligt tog, går først op til Pena Palace mens der stadig er luft omkring det, følger vejen ned til maurernes ringmur og spiser frokost i den gamle bydel. Eftermiddagen hører til Quinta da Regaleira og dens underjordiske gange, og aftensmaden ligger to minutter fra perronen.
Alle billetter er tidsbestemte, og Pena skal købes online i god tid. Der findes en kombinationsbillet til Pena og maurerborgen, som er billigere end to enkelte. Tag en trøje eller en let jakke med, uanset hvad vejrudsigten siger for Lissabon. Sintra har sit eget mikroklima, og tåge og et par graders forskel er helt normalt oppe på bakken. Stierne i parkerne er stejle og glatte efter regn, så det er en dag til ordentlige sko frem for sandaler.
Toget kører fra Rossio-stationen omtrent hvert 20. minut. Fra Sintras station kører bus 434 i sløjfe op til maurerborgen og Pena og videre ned i den gamle bydel, mens bus 435 dækker Quinta da Regaleira. Bussen op er tiden værd, men gå ned. Fra Pena til maurerborgen er der et kvarters nedstigning ad vejen, og videre ned i byen kan du følge stierne gennem parken. Tuk-tuk og taxa venter ved stationen og tager en fast pris, som du bør aftale før afgang.
Byens kage hedder travesseiro, en aflang butterdej fyldt med mandel- og æggecreme, og den sælges varm i den gamle bydel sammen med de små ostekager, queijadas. Sintra har været sommerflugt siden middelalderen, og Byron kaldte stedet et strålende Eden, hvilket portugiserne stadig citerer. Hele bakkelandskabet med paladser og parker står på UNESCOs verdensarvsliste som kulturlandskab, ikke som enkelte bygninger.
Train to Sintra
Forstadstog fra Rossio til Sintra, kørt af CP, der løber gennem Lissabons nordlige forstæder og ender ved stationen i Sintras nedre by.
Pena Palace
Farvestrålende slot fra 1800-tallet på toppen af Sintras bakke, omgivet af en stor park med træer hentet fra hele verden.
Castle of the Moors
Ruinen af en maurisk bjergborg over Sintra, hvor du kan gå på ringmuren fra tårn til tårn med udsigt til Pena på den ene side og Atlanterhavet på den anden.
Tulhas Bar & Restaurant
Beskeden restaurant i Sintras gamle bydel, indrettet i et gammelt kornmagasin med hvælvet loft, tykke mure og plads til ganske få borde.
Quinta da Regaleira
Herregård og park fra begyndelsen af 1900-tallet i Sintra med tårne, grotter, underjordiske gange og en brønd, du går ned ad i spiral.
Incomum by Luís Santos
Moderne bistro tæt på Sintras station, hvor køkkenet arbejder med portugisiske råvarer i en lettere og mere nutidig form end byens traditionelle spisesteder.
Opret en gratis Travolp-konto, så lægger vi en kopi af rejsen i dit atlas. Ret i den, byg videre, gør den til din.
Ét billede af hele rejsen, et kort per dag, klar til at printe eller sende i gruppechatten.